Metode

Samtalerne
Samtalerne tager altid udgangspunkt i dine vanskeligheder her-og-nu.

Du vil opleve, at jeg arbejder aktivt og fokuseret for at du kan få det ønskede udbytte af forløbet. Du kommer med andre ord ikke til at tale med dig selv.
Med afsæt i min viden om psykologiske mekanismer viser jeg dig de automatiske reaktionsmønstre, som er med til at fastholde dig uden at du nødvendigvis selv er bevidst om det.

Jeg udfordrer dig og holder fokus, og jeg guider dig igennem processen og støtter op, hvis det bliver svært.
I fællesskab holder vi øje med, at sessionerne hjælper dig specifikt i forhold til det problem du gerne vil gøre noget ved. Min ambition er ikke (kun), at det er rart og hyggeligt at komme hos mig, men at terapien virker! Helst fra allerførste gang.

 

Metode
Min foretrukne metode er ISTDP (dynamisk korttidsterapi), som har videnskabelig dokumenteret effekt ved behandling af en lang række tilstande heriblandt mange forskellige former for angst og stress. I 2016 blev metoden anbefalet af Sundhedsstyrelsen til behandling af depression. Læs mere på www.istdp.dk.

En af mine klienter har beskrevet sin oplevelse af metoden sådan:

“Allerede første gang havde jeg fornemmelsen af, at Nynne fuldstændigt læste mig i løbet af nogle få minutter. I hendes terapi får jeg ikke lov til at slippe afsted med med de automatiske reaktioner og antagelser som former min måde at håndtere mine omgivelser på. Med intellekt og varme bliver jeg udfordret og Nynne giver mig redskaber til at identificere mine følelser (vrede, sorg, angst etc.), mærke hvordan de manifesterer sig i kroppen, give dem plads og håndtere dem på en hensigtsmæssig måde. Det er nogle gange hårdt, men det er effektivt. “ (Kvinde, 2017)

Forløbet
Jeg anbefaler, at vi starter med en samtale af lidt længere varighed, f.eks. 2 timer. Her finder vi i fællesskab ud af, hvad der er omdrejningspunktet for det problem du ønsker hjælp til.

Hvis vi herefter beslutter at påbegynde et forløb, vil jeg anbefale, at vi i starten mødes ofte, f.eks. en gang om ugen, for derefter at tilpasse forløbet efter dine muligheder og behov.

 


Kontakt mig allerede i dag og hør mere:
T: +45 21 22 12 08
E: psykolog.nynne@gmail.com

 

Læs også: Det siger andre
Læs også: Pris og vilkår